Lån ved lav indkomst i Danmark

Med en lav indkomst, fx fra kontanthjælp, SU, deltidsarbejde eller en lille pension, er det svært at få et almindeligt banklån, og de lån, der markedsføres mest aggressivt, er ofte de dyreste. Danmark har dog nogle af Europas strammeste regler for forbrugslån, og der findes offentlige låneordninger, mange ikke kender.

Denne side forklarer, hvilke lånemuligheder der er realistiske, hvordan du sammenligner prisen, og hvornår du bør lade være med at låne. Vi er en uafhængig guide og formidler ikke lån.

Spørg først om hjælp, der ikke skal betales tilbage

Før du låner, så undersøg, om kommunen kan hjælpe med en enkeltudgift, eller om du får alle de ydelser, du har ret til. Det gennemgår vi på siden om akut økonomisk hjælp i Danmark. Et lån giver kun mening, hvis afdraget kan betales af din faste indkomst, uden at det går ud over husleje, mad og el.

Offentlige lån: rentefrie eller billige

Flere offentlige ordninger er reelt lån, men på langt bedre vilkår end markedet:

• Boligindskudslån: kommunen kan give et lån til indskud, når du flytter ind i en almen bolig, afhængigt af indkomst og husstand;
• Hjælp til huslejerestance eller enkeltudgifter, som kommunen nogle gange giver som lån med tilbagebetaling tilpasset din økonomi;
• SU-lån for studerende, der er billigere end forbrugslån, men stadig skal tilbagebetales;
• afdragsordning på offentlig gæld hos Gældsstyrelsen, så du ikke behøver låne for at betale det offentlige.

Søg via borger.dk eller kontakt kommunens borgerservice for at høre, hvad du konkret kan få.

Lofter over renter og omkostninger

Siden 2020 har kreditaftaleloven sat et loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent) og over debitorrenten for forbrugslån. Loftet gør de værste kviklån ulovlige, men et lån tæt på loftet er stadig meget dyrt for en person med et lille budget. Långivere skal desuden vurdere din kreditværdighed, og der må ikke reklameres for forbrugslån på bestemte måder, fx i forbindelse med spil. Långivere og låneformidlere skal have tilladelse fra Finanstilsynet, som har en offentlig virksomhedsdatabase, hvor du kan kontrollere, om en udbyder er godkendt.

Hvad betyder RKI for dig?

Står du i RKI eller Debitor Registret, vil de fleste banker og långivere afvise dig. Udbydere, der lover lån „trods RKI“, bør du være ekstra forsigtig med: vilkårene er ofte dårlige, og det kan forværre din situation. En registrering slettes, når gælden er betalt, og ellers efter en årrække. Har du gæld, der er blevet uoverskuelig, er gratis gældsrådgivning og eventuelt gældssanering i skifteretten bedre veje end et nyt lån.

Sådan sammenligner du et lån

• se på ÅOP og de samlede kreditomkostninger i kroner, ikke kun den månedlige ydelse;
• regn ud, hvad du har tilbage efter faste udgifter, når afdraget er betalt;
• tjek gebyrer for rykkere og for tidlig indfrielse;
• læs, om lånet er bundet til en forsikring eller et kreditkort;
• husk den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage ved forbrugslån.

Realistiske alternativer

Har du en fast, men lav indkomst, kan et mindre lån i din egen bank eller en andelskasse ofte være billigere end et lån fra en ren onlineudbyder. Andre muligheder er en afdragsordning direkte med el-selskabet, tandlægen eller udlejeren, et lån i familien med en skriftlig aftale, eller at købe brugt via genbrugsbutikker frem for på afbetaling. Undgå at bruge en kassekredit eller et kreditkort som fast supplement til husholdningsbudgettet.

En enkel budgettest før du skriver under

Skriv dine faste indtægter ned for en hel måned, og træk husleje, el, varme, mad, transport, medicin og eksisterende afdrag fra. Det, der er tilbage, er dit reelle råderum. Hvis det nye afdrag spiser hele beløbet, er lånet for stort, også selvom långiveren godkender det. Gratis gældsrådgivninger hjælper gerne med at lave budgettet, og banker har også budgetskemaer, du kan bruge.

Advarselstegn ved svindel

• krav om betaling af gebyr eller „sikkerhed“, før lånet udbetales;
• private personer, der tilbyder lån via Facebook, Instagram eller beskeder;
• ønske om dit MitID, kortoplysninger eller adgang til netbank;
• udbydere, der ikke kan findes i Finanstilsynets database.

Andre lande finder du via vores forside på dansk.